Tidens Brille – din optiker i Holte

Tidens Brille er en selvstændig specialbutik, hvor vi lægger vægt på personlig rådgivning og et højt serviceniveau. Vi er stolte af at være optikere, og du kan forvente at møde de samme optikere, hver gang du besøger vores butik.

Det er vigtigt for os at have en høj faglighed. Derfor tager vi løbende på kurser og efteruddannelser for at være opdaterede på den nyeste viden inden for brilleverden. Med eget værksted i butikken har vi mulighed for selv at slibe og montere, så brillerne opretholder den høje standard, vi kræver. Vi bruger de sidste nye måleinstrumenter, når vi udmåler til briller og kontaktlinser.

Briller i Holte

Vi har et spændende udvalg af moderigtige stel og solbriller fra verdens førende mærker, som vi køber ind på messer. Uanset hvilken stil du foretrækker, er der mulighed for at finde en passende brille hos os. Du finder også et bredt udvalg af kontaktlinser – både standard linser og speciallinser.

Inden vi skal finde en ny brille eller linser til dig, udfører vi en grundig synsprøve. Med de sidste nye måleinstrumenter er vi sikre på, at lokalisere dine synsudfordringer og finde den rigtige løsning for dig. Vi bruger bl.a. et Fundus Kamera til at tage billeder af øjet. Disse billeder bliver sendt videre til en øjenlæge, som foretager en screening for evt øjensygdomme.

Få en hjemmesynsprøve

Det skal være nemt at være kunde hos os! Derfor tilbyder vi også hjemmesynsprøver, hvor vi kommer hjem til dig og foretager synsprøven, hvis du er ramt af sygdom eller er gangbesværet.

Har du brug for nye briller eller kontaktlinser og ønsker en tid til en synsprøve, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også bestille en tid her på hjemmesiden.